Wiibroe Porter

Hvor mange TGK logo’er giver du?

(Her kan du selv klikke det antal logo’er som du mener at øllen fortjener, og så vil din bedømmelse indgå i det samlet gennemsnit)

1 TGK logo2 TGK logo'er3 TGK logo'er4 TGK logo'er5 TGK logo'er (3 votes, average: 4,00 out of 5)
Loading...
Bryggeri:

Wiibroes Bryggeri
En del af Carlsberg gruppen

Land:

Danmark

Øl type:

Porter / Imperial Stout

Alk. %-vol.:

8,2

Kort om / Diverse:

Denne tekst er bryggeriets egen udtalelse om denne øl:

Wiibroe Porter (Imperial Stout) huskes stadig som verdens bedste Porter. Den blev lanceret i 1930 og fandt i en årrække også vej til udlandet, hvor den solgtes i mindre flasker. I 1996 vandt Wiibroe Porter sølvmedalje i verdensmesterskabet for ølbrygning.

Duften er præget af karamel og lakrids, ligesom øllet har en kraftig smag af både engelsk lakrids, ristet chokolademalt og karamel. Wiibroe Porter er brygget med rigelige mængder af münchnermalt og karamelmalt, der giver en dyb mørkebrun farve og lysebrunt skum.

Bør serveres ved 7-10 C. Porterens kraftige karakter gør den velegnet til de kolde vintermåneder. Dens karamelliserede maltsmag går flot i spænd med vildt, stegt svin, pølse, kartofler, skinke eller desserter med chokolade. Desuden kan den nydes i sig selv som ”long drink” eller blandet med citronvand.

Denne øl blev smagt i Top Gun Klubben:

På den officielle sommerudflugt den 12. sep. 2020

Læs Folks individuelle anmeldelser herunder:
(skriver du en anmeldelse så husk at angive hvor mange TGK logo’er du tildelte)
3 Comments
  • by Merlin Posted 20. september 2020 12:58

    Her er tale om en Porter af den gode slags, Den har en helt kaffesort farve med nøddebrunt skum som har en god lang holdbarhed og er meget luftigt, samt der er taleom blonder på glasset efterhånden som skummet forsvinder.

    Hvis man havde kunne se igennem den havde der været tale om en klar og rolig øl,

    Den bær tydeligpræg af chokolade samt en smule kaffe og nødder samt lidt lakrids når man snusser til den.

    Smagen af den er lidt bitter sød og det samme er eftersmagen

    Den har godt med fylde ikke for lidt og ikke for meget sådan medium, den har en lidt metalisk følse i munden,

    Den får 4 ud af 5 logoer her fra

  • by Viper Posted 28. september 2020 12:52

    Wiibroe Porter fra Wiibroe bryghus er en kraftig imperial stout / porter.
    Den er mørk over i kaffesort, og den fremstår roligt og klart i glasset.
    Der han et nøddebrunt skum, som både er luftigt og har en lang holdbarhed med tendenser til blonder.
    På aromasiden er der en karakteristisk duft af kaffe og chokolade.
    Smagen er bitter/sweet og eftersmagen er lige omvendt sweet/bitter, og efterlader noter af karamel og lakrids, hvilket giver den et sjovt spil.
    Den har en mellem til kraftig fylde, med en metallisk fornemmelse efterfølgende.

    Wiibroe Porter er med sine 8,2 en kraftig øl, men med sammensætningen af smag og fylde, så virker den let drikkelig.
    Jeg tildeler Wiibroe porter 4 TGK logoer.

  • by Stinger Posted 19. januar 2021 15:51

    Porter – now we’re talking!! My kind of beer! 😀

    Lad det være sagt med det samme jeg elsker mørkt øl – som tommelfingerregel, jo mørkere jo bedre.
    Og denne Wiibroe Porter er mørk! Den er kaffesort, og så vidt det kan ses i mørket er den klar og rolig i glasset.
    Selv skummet er luftigt og mørkt, eller i hvert fald nøddebrunt, som vel er nogenlunde så mørkt som ølskum nu kan blive.
    Skummet har en rigtig god holdbarhed og efterlader nogle flotte blonder på glasset.
    Duften er helt som forventet kaffe og chokolade, og smag og eftersmag følger flot op med bitre og søde noter.
    Den har en god medium fylde og efterladen en let metallisk følelse i munden.
    En rigtigt god porter, jeg gerne invitere indenfor igen – jeg lander på 4 flotte TGK-logoer.

Add Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kontakt Top Gun Klubben