Weihenstephaner Hefe Weissbier Dunkel

Hvor mange TGK logo’er giver du?

(Her kan du selv klikke det antal logo’er som du mener at øllen fortjener, og så vil din bedømmelse indgå i det samlet gennemsnit)

1 TGK logo2 TGK logo'er3 TGK logo'er4 TGK logo'er5 TGK logo'er (2 votes, average: 3,50 out of 5)
Loading...
Bryggeri:

Bayerische Staatsbrauerei Weihenstephan

Land:

Tyskland

Øl type:

Weissbier

Alk. %-vol.:

5,3

Kort om / Diverse:

Denne tekst er bevko.dk’s udtalelse om denne øl:

Denne nøddebrune hvedeøl har et flot og højtstående skum. I duften finder man noter af hvedemalt, frugt og et strejf af nelliker. Smagen er sødlig og frugtig, med nuancer af banan og abrikos, samt noter af kiks og brød. De mørkere malte bidrager med dybde til øllen, og gør denne klassiske tyske dunkelweizen til en dejlig smagsoplevelse

Denne øl blev smagt i Top Gun Klubben:

På Oktoberfest sammenkomsten den 10. september 2022

Læs Folks individuelle anmeldelser herunder:
(skriver du en anmeldelse så husk at angive hvor mange TGK logo’er du tildelte)
2 Comments
  • by Jester Posted 13. september 2022 17:14

    En mørk hvede øl … Jeg kan ikke lide hvedeøl … jeg kan godt lide mørk øl … jeg endte med at give 4. En sødlig duft som havde et eller andet metallisk i sig, noget der fik mig til at tænke på mine barndomstider med model jernbanen. Når transformatoren der styrede togenes hastighed blev overophedet, fik den sådan en ganske særlig duft, og den kunne jeg genfinde i denne øl. Smagen vakte minder i den helt modsatte ende end elektronik, den smagte nemlig af skovbund, lige der hvor løvet i skovbunden er i gang med at formulde men endnu ikke helt er blevet til jord.

  • by Viper Posted 18. september 2022 20:18

    Hvedeøl fås i flere afskygninger og denne hefe weissbier dunkel er en mørk overgæret en af slagsen, hvor mindst halvdelen af maltaromaen stammer fra hvede. Den rubinrøde/kobberfarvede øl fremstår uklart i glasset, og det kan se ud som om, at den ikke er filtreret. Skummet er flot flødefarvet, tæt og cremet, samt med lang holdbarhed og blonder. Aromaen hviler på frugt og korn (hvede), og smagen er sød og krydret hvor eftersmagen alene er sød. Den har et mellem fylde og virker en anelse metallisk. Jeg ligger på mellem to og tre men har valgt at give den tre TGK logoer grundet den fremtrædende søde smag.

Add Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kontakt Top Gun Klubben