Top Gun

Hvor mange TGK logo’er giver du?

(Her kan du selv klikke det antal logo’er som du mener at dette ikoniske mesterværk fortjener, og så vil din bedømmelse indgå i det samlet gennemsnit)

1 TGK logo2 TGK logo'er3 TGK logo'er4 TGK logo'er5 TGK logo'er (4 votes, average: 5,00 out of 5)
Loading...
Titel:

Top Gun

Ca. Spilletid:

1 time 50 minutter

Land:

USA

Instruktør:

Tony Scott

Umiddelbare hovedroller:

Tom Cruise, Kelly McGillis, Val Kilmer, Anthony Edwards

Kort om / Diverse:

Den talentfulde jagerpilot Pete ‘Maverick’ Mitchell har et heftigt temperament og problemer med autoriteter, og på flyverskolen for luftvåbnets esser kæmper han desuden en intens kamp imod sin kølige rival Tom ‘Iceman’ Kazanski, der hele tiden minder ham om hans dumdristige pilotfars død i tjenesten. Samtidig tiltrækkes Maverick og den civile flyverinstruktør Charlie Blackwood uimodståeligt af hinanden, men spørgsmålet er, om en toppilot har mulighed for at have et kærlighedsliv?

Denne film blev set i Top Gun Klubben:

På den stiftende klubaften den 3. august 2018, på den officielle klubaften den 23. aug. 2019 og på den officielle klubaften den 7. aug. 2020

Læs Folks individuelle anmeldelser herunder:
(skriver du en anmeldelse så husk at angive hvor mange TGK logo’er du tildelte)
3 Comments
  • by Jester Posted 2. november 2019 15:11

    Jeg lånte den af en kammerat, det var dengang det hed VHS. Jeg så den et ukendt antal gange i løbet af en sommerferie, dog tænker jeg at det har været på den større side af 15. Generelt set tror jeg at store krigsmaskiner tænder noget i drenge og halvnøgne mænd igang med beachvolley tænder noget i piger … Og nogle gange omvendt … Ikke desto mindre gjorde filmen at det amerikanske flyvevåben fik rigtig mange ansøgninger og populariteten steg voldsomt. Det kan heller ikke være uden grund, for filmen er rigtig godt sammensat, både skuespillerne og isenesætningen af det hele var godt tilrettelagt. Når man så over 30 år efter sidder og googler rundt om filmen og finder den ene hjemmeside efter den anden hvor diverse kloge hoveder har fundet alverdens fejl i/ved filmen præcis som de gør ved alle film. Så tænker jeg bare REND MIG !!! Det er en af de fedeste film fra sin periode, og så er den tæt på tidløs, i klubben er den i hvert fald …

  • by Anders Posted 8. april 2020 17:01

    Top Gun har siden 80’erne for mig fremstået som det rene drengerøv. Unge mænd med fart og fuel i blodet, som dyster om hæder, ære, damer og om bare at være bedst – koste hvad det vil!
    Jeg vil supplere Jester, idet amerikanerne ikke alene har et flyvevåben, men sågar også et maritimt flyvevåben. Top Gun er således funderet i Navy Air, og det fremmeste den amerikanske flåde kan fremføre inden for begrebet “maritime power projection”.​

    Filmen er klassisk amerikansk opbygget – stor i slaget – og med masser af fængende citater. Eksempler hertil er; ​
    “I feel the need” (Maverick) … “The need for speed!” (Goose).​
    “Take me to bed or lose me forever.” (Carole) – “Show me the way home, honey.” (Goose).​
    Og mange flere!​

    Skuespillet mellem Maverick (Tom Cruise) og Iceman (Val Kilmer) er koldt som is, og præget af vovemod, grænseløs ungdommelig kådhed og en fortid, som forsøger at indhente Maverick ift. faderens ry og rygte og hans eskapader. Den ene skideballe afløser den næste i piloternes søgen efter toppen, alt imens damerne flokkes om koryfæerne. ​

    Filmen skifter karakter til en mere alvorlig side, idet Maverick, Iceman og de øvrige helte deployeres på carrieren USS ENTERPRISE (CVN 65), hvor de efterfølgende får mulighed for at fremvise deres kundskaber fra et cockpit.​

    Top Gun er uovertruffen og jeg tildeler den 5 TGK logoer.​

    På Søværnets enheder ses filmen ofte, og når vi er så privilegerede at have kolleger med fra flyvevåbnet standses filmen altid, idet øjeblik, hvor Maverick foretager et skarpt bagbord drej og undersiden af den styrbords vinge vises i kameraet. Her ser man klart logoet for NAVY, idet Top Gun naturligvis er en “søværns” film.

  • by Stinger Posted 1. oktober 2020 21:49

    Top Gun er en af de film jeg har set flest gange, og jeg bliver aldrig træt af den. Den har alt hvad man kan ønske sig, action, drama, humor, hurtige fly, biler og motorcykler – og Tom Cruise i bar overkrop til pigerne 😉 Filmen er meget amerikansk, men på den fede måde. Den er fyldt med ikoniske citater og scener der er blevet kult. Historien er god, og skuespillet godt – især samspillet mellem Tom Cruise og Val Kilmer slår gnister, lige indtil Maverick redder dagen (og verdensfreden) og Iceman bedyrer ‘you can be my wingman anytime’.

    Top Gun er et episk mesterværk, der bør være en obligatorisk del af enhver børneopdragelse, og der kan ikke være tvivl om at den skal have 5 TGK-logoer – og jeg glæder mig allerede til næste års jubilæums aften, og klubbens næste (officielle) gensyn med Top Gun.

Add Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kontakt Top Gun Klubben