Top Gun Klubben Klub Øl

Hvor mange TGK logo’er giver du?

(Her kan du selv klikke det antal logo’er som du mener at øllen fortjener, og så vil din bedømmelse indgå i det samlet gennemsnit)

1 TGK logo2 TGK logo'er3 TGK logo'er4 TGK logo'er5 TGK logo'er (3 votes, average: 4,67 out of 5)
Loading...
Bryggeri:

Stingers hjemmebryggeri

Land:

Danmark

Øl type:

Påskebryg

Alk. %-vol.:

7,2

Kort om / Diverse:

Brygmester Stinger har oplyst at øllet er brygget på et brewbox “anlæg” med et Brewbox Egg Cracker kit. Det tager en dags tid at brygge øllet, der herefter skal gære videre i ca. 14 dage inden det kan tappes.

Egg Cracker er en kraftig rødblond påskebryg med let bitterhed.

Med en blanding af wienermalt, hvedemalt og karamelmalt opnås en fyldig påskeøl med vidunderlig rødblond farve. Bitterheden er til stede, men ikke gennemtrængende, fra de tyske humlesorter Perle og Hersbrücker. Til gengæld tilsættes en smule koriander til samspillet med påskebordets glæder.

Anbefalet drikketemperatur mellem 6-12°C

Denne øl blev smagt i Top Gun Klubben:

På den officielle klubaften den 7. aug. 2020

Læs Folks individuelle anmeldelser herunder:
(skriver du en anmeldelse så husk at angive hvor mange TGK logo’er du tildelte)
4 Comments
  • Trackback: Klubaften 7. august 2020 – Top Gun Klubben
  • by Viper Posted 26. august 2020 23:20

    Stinger har med sine bryggerskills skabt et sandt mesterværk i form af Topgun Klubbens klub øl. En påskebryg, som fremstår lysgyldent, uklart og perlende i glasset med et skum, der står flot og vedvarende i en let flødefarve. Humlen har aromatiske noter af citrus og frugt, som skaber god sammenhæng med den lysgyldne farve.
    Smagen er både bitter og sød, og der er en let bitter eftersmag, som giver øllet karakter. Fyldet i synket er hverken for kraftigt eller for anonymt, og der fremkommer en let metallisk note her, som giver en let prikkende fornemmelse på tungen.

    Alt i alt en rigtig god øl, som jeg gerne nyder igen, og som jeg vurderer kan bære 5 topgun logoer..

  • by Jester Posted 5. september 2020 17:29

    Jeg har set meget frem til at smage denne kreation.. Jeg har fulgt brygmesteren i sine processer hvor den første gik i vasken og han nærmest i smug startede en ny bryg op senere som han gik og kastede lidt kærlighed på, som så endte med at blive til denne her. Øllen alene ville jeg muligvis have givet 4 stjerner/logoer som jeg finder dejlig rund og fyldig og har en flot balance i sød/bitter. Jeg vælger dog alligevel at give den 5, ikke fordi jeg kender brygmesteren, men fordi jeg ved hvor han kommer fra. og er imponeret over han resultat på baggrund af hans kun få erfaringer inden for bryggefaget. Den kærlighed han har lagt i øllen fortjener det ekstra “point”, og jeg ser kun frem til flere gyldne dråber fra han dunkle kælder.

  • by Stinger Posted 4. oktober 2020 14:12

    Det er altid svært at bedømme noget man selv har lavet. På den ene side har jeg jo lyst til at den bare skal have topkarakter, og på den anden side kan jeg jo også sagtens se at der er forbedringspotentiale. Til at starte med får man jo syn for sagen i forhold til forbedringspotentiale, da øllet er meget ivrigt for at komme ud af flasken – det’ en rigtig han-bajer! og en del af bryggen gik derfor på gulvet og bordet og hvad der ellers var indenfor splash-zonen – et tegn på at jeg har været for gavmild med sukkeret ved flaskegæringen har jeg læst mig til. Det øl der dog kom i glasset var lys gyldent og fremstod perlende og uklart med lidt bundfald. Skummet var hvid og luftigt og havde en god holdbarhed. Aromaen er humle med noter af citrus og frugt. Smagen er først sød og går så over i en meget bitter eftersmag. Øllen havde en medium mundfylde og den gav en metallisk følelse i munden, og så prikker den lidt på tungen.
    Taget i betragtning at dette kun er mit andet forsøg på at brygge øl hjemme, er jeg dog godt tilfreds – især i lyset at at mit første forsøg måtte i vasken da det var udrikkeligt – og jeg har også givet det 4 TGK-logoer, så er der stadig plads til forbedring 😉

Add Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kontakt Top Gun Klubben