The Bastard Princess

Hvor mange TGK logo’er giver du?

(Her kan du selv klikke det antal logo’er som du mener at øllen fortjener, og så vil din bedømmelse indgå i det samlet gennemsnit)

1 TGK logo2 TGK logo'er3 TGK logo'er4 TGK logo'er5 TGK logo'er (2 votes, average: 3,50 out of 5)
Loading...
Bryggeri:

Amager Bryghus

Land:

Danmark

Øl type:

IPA

Alk. %-vol.:

6,0

Kort om / Diverse:

Denne tekst er bryggeriets egen udtalelse om denne øl:

  • Dobbelt tørhumlet hazy IPA
  • Uklar gylden, frugtig og juicy med en solid bitterhed

Gennem historien har danske konger især været kendt for to ting:

  1. En besynderlig trang til at erklære krig mod langt stærkere modstandere
  2. En sextrang som ligefrem overgår deres begær efter krudt og kugler.

En af kongerne havde så stor succes i den royale himmelseng, at hans mange sønner og døtre på et tidspunkt var installeret som konger, prinser og prinsesser ved kongehuse over hele Europa. Men denne konge havde uhyre svært ved at bevare sin royale diller i egne bukser. Så han fortsatte med at sprede sin kongelige sæd selv blandt kammer- og køkkenpiger. Og nu og da ville denne mangel på seksuel mådehold føre til, at der blev født en bastard – en horeunge med halvt royale gener. Moderen ville så i al stilhed blive gennet ud af hoffets bagdør, udstødt for at være en ussel forførerske. The Bastard Princess er opkaldt efter akkurat sådan en kongelig horeunge i fjerde generation, hvis anetavle var en velbevaret familiehemmelighed gennem mange år. Men hvorfor skjule, at man har kongeligt blod i sine årer- selv om man udadtil blot er en bastard.

Denne øl blev smagt i Top Gun Klubben:

På den officielle sommerudflugt den 12. sep. 2020

Læs Folks individuelle anmeldelser herunder:
(skriver du en anmeldelse så husk at angive hvor mange TGK logo’er du tildelte)
2 Comments
  • by Viper Posted 28. september 2020 12:45

    The Bastard Princess er amager bryghus bud på en IPA. Farven er strågul og øllet fremstår roligt men uklart i glasset.
    Skummet er hvidt og luftigt dog med en kort holdbarhed.
    Der er noter af citrus, frugt samt hyldeblomst i aromaen.
    Smagen er bitter/sweet og eftersmagen er bitter.
    Den har en lille fylde og man får en let snerpende fornemmelse i munden ved indtagelse.

    Det er en af de bedre IPA, jeg har smagt, og jeg drikker den gerne igen. Jeg tildeler The Bastard Princess 4 TGK logoer.

  • by Stinger Posted 19. januar 2021 15:11

    “Åh, nej – ikke en IPA,” er det første der går gennem hovedet på mig hver gang der bliver placeret en IPA foran mig. Og så har jeg selv købt en til denne smagning!?!?!
    Men, man er jo nødt til at udfordre sin smagsløg en gang imellem.
    Amagers Bryghus har gjort denne IPA, der er uklar, strågul i farven og står roligt i glasset.
    Skummet er tæt og hvidt, men man skal være hurtig for at nå at se det, da det har en kort holdbarhed.
    Duften har noter af citrus, blomster og frugt, og i særdelshed noter hyldeblomst står tydeligt frem.
    Smagen er bitter og sød, sødmen forsvinder dog i eftersmagen der bare er bitter.
    Fylde har den ikke så meget af, men den giver da lige en let snerpende fornemmelse i munden.

    Det er et godt bud på en IPA, og langt bedre end frygtet.
    Hvis det var muligt ville jeg have givet den 3,5, men da det ikke er muligt nøjes jeg med 3 TGK-logoer.

Add Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kontakt Top Gun Klubben