Romsmagning den 20. maj 2022

Da Merlin havde budt ind til romsmagning i Bunker 03, var klubbens medlemmer mødt op fulde af forventninger om senere at være fulde af rom.

Merlin havde forinden kommunikeret lidt med Stinger i forhold til at få mængden af rom op på et niveau hvor alle kunne få en bøh-mand på. Merlin mente dog – måske belært af vores første romsmagning – at det ville være bedst hvis medlemmernes maver først blev fyldt med store mængder kød, ost og brød – så han frembragte (med en hjælpen hånd fra Viper) et overflødighedshorn af tapas! Vi elsker bare når Merlins pølse kommer på bordet!

Efter tapas, og en blid opstart med 2 ølsmagninger undervejs (Påskens Øl og Black Love, begge fra Juels Bryg) gik vi så i gang med selv romsmagningen. Da vi stadig ikke har udviklet et decideret smageskema, havde Merlin fremtryllet et fint skema, så vi også kunne huske vores bedømmelser dagen efter. Skemaet virkede rigtig godt! og vi gjorde os relativ umage om at smage grundigt og tale klogt og sagligt om de rom vi smagte, sikkert meget klogt sidst på aftenen.

Vi skulle smage os igennem følgende rom:

Der var lidt forskellige meninger om, hvad der var aftenens bedste rom – læs mere om det ved at følge linksne herover.
Efter smagning var der fri leg, og vi smagte en enkelt eller to rom mere uden for nummer, inden vi blev enige om at det var en god ide at bryde op inden nogen skulle følges hjem, så vi sagde pænt godnat, og vores veje skiltes.

Alt i alt, var det et særdeles vellykket arrangement, dog ville Merlins familie nok have ønske han havde købte lidt mindre ind – de lever vist stadig af tapas her en uge senere 🙂

/Stinger

1 Comment
  • by Jester Posted 27. maj 2022 21:43

    Er jeg den eneste der føler at når vi først er nået 5-7 rom igennem, så bliver det mere og mere besværligt at kunne smage og bedømme det der smages … Ak ja, jo hyggeligere det er, jo mindre husker jeg det … Det må være en slags skæbne .. Og kan kun betyde at vi hellere må have noget mere af det.. Tak for en hyggelig aften drenge, og tak til Merlin og hans Tapas.

Add Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kontakt Top Gun Klubben