Rom-smagning den 27. September 2019

Til vores store overraskelse opdagede vi, dvs. Stinger, at der ikke var skrevet dagbog fra vores, dvs. Stingers, Romsmagning sidste år.

Jeg meldte mig selv frivilligt til at få kastet nogle bogstaver ned på vi kunne få arkiveret denne fabelagtige oplevelse.
Det er nemlig således at jeg aldrig, før, har haft den store fidus til rom, men da Stinger inviterede klubben til sådan et lille privat romsmagningsarrangement besluttede jeg mig for at tage det i stiv arm. Når man var sammen med drengene kunne det vel kun blive godt.

Vi havde ikke det helt store system i hvordan og i hvilken rækkefølge de mange rom skulle smages i, og med min forstand på rom var det blot at starte i den ene flaske og derefter gå udfra at man før eller senere ville ende i den sidste.
Og det var nogenlunde sådan det foregik.

Helt og holdent glemte vi også at føre noget pointskema for de smagte rom, og da rom er en anelse stærkere end de øl vi plejer at smage, så mistede vi også ganske hurtigt tråden for hvad der var hvad.
Men jeg husker dog nogenlunde tydeligt at vi gjorde os relativ umagen om at smage grundigt og tale om de rom vi smagte, vi har sandsynligvis lydt afsindigt kloge.
Af hvad jeg lige kan regne frem til smagte vi 8 rom der listede således:

-Fanø Skibsrom Havmanden (Jamaica)
-Run Zacapa 23 (Guatemala)
-Run Zacapa XO (Guatemala)
-Liverpool 16 years old rum (Trinidad)
-Ron Matusalem 23 years old Gran Reserva (Den Dominikanske Republik)
-A.H. Riise XO Reserve 175 years anniversary (US Virgin Islands/Dansk Vestindien)
-John Watlings Buena Vista Rum (Bahamas)
-John Watlings Single Barrel (Bahamas)

Og efter endt smagning var der dog ingen tvivl om at vores alles fælles favorit endte med at være A.H. Riise XO Reserve 175, og det endda på trods af at vi var ved at være godt småstegte.

Stinger bød op på en bonusrunge hvor vi lige kunne smage dem igen, og ligeledes smage lidt whiskey og cognac, og noget spøjst stads der hed Fireball oven i.

Merlin gav op og måtte lave en strategisk tilbagetrækning da han tydeligt kunne mærke at han havde fået for meget. Det kunne Stinger og undertegnet ikke mærke endnu, så vi fortsatte ufortrødent. Blandt andet formåede vi at tømme resten af favoritten A.H. Riise XO Reserve 175 med højt humør.

Her kunne aftenen godt have taget sin ende, men midt i det planlagte 7. sidste glas spiritus, stod Merlin pludselig i døren ude hverken nøgler, pung, telefon, jakke eller hukommelse.
Vi måtte derfor krybe i trøjen og gå på jagt i natten efter Merlins ejendele, naturligvis med et fyldt glas i hånden. Lystigt gik vi frem og genfandt vores vens jakke, pung og nøgler. Det lå vel placeret bag en affaldscontainer hvor han havde besluttet at tage sig en lur. Her besluttede vi os så for at følge ham hjem i sikkerhed, fornuftige som vi er.

Da vi havde puttet Merlin, tog Stinger og undertegnet den sidste tår fra vores glas og sagde pænt godnat, og vores veje skildtes.

Set tilbage på begivenheden kan den kun anses for at have været en fantastisk oplevelse, med sjov og spas og rom i gode venners lag. Mit syn på rom er tydeligvis ændret til det positive, og det er absolut ikke sidste gang vi mødes til en romsmagning. eller en whiskysmagning. eller en ølsmagning. eller en … ja… vi kommer til at mødes mange gange endnu…

*Hik
/ Jester

1 Comment
  • by Stinger Posted 6. april 2020 21:41

    Vi, dvs. Stinger, synes det er en glimrende gengivelse – og vi, dvs. Stinger, er meget imponeret over hvor meget du kan huske 😉

    Hvem der bare havde mere A.H. Riise XO Reserve 175, men når nu den flaske er tom, må vi bare finde på noget andet at smage….

Add Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kontakt Top Gun Klubben