Midtfyns Bryghus Barley Wine

Hvor mange TGK logo’er giver du?

(Her kan du selv klikke det antal logo’er som du mener at øllen fortjener, og så vil din bedømmelse indgå i det samlet gennemsnit)

1 TGK logo2 TGK logo'er3 TGK logo'er4 TGK logo'er5 TGK logo'er (2 votes, average: 3,50 out of 5)
Loading...
Bryggeri:

Midtfyns Bryghus

Land:

Danmark

Øl type:

Barley Wine

Alk. %-vol.:

10,0

Kort om / Diverse:

Denne tekst er Husbryggeriets egen udtalelse om denne øl:

Barley Wine stammer helt tilbage fra Napoleonskrigene, hvor englænderne måtte finde et alternativ til vin, da man anså det for upatriotisk at drikke franske vine. Den høje alkoholstyrke og bitterhed kombineret med smagen af karamel, tørret frugt og egetræ gør denne Barley Wine til en meget velbalanceret smagsoplevelse.
Midtfyns Barley Wine er perfekt som dessertøl og passer godt til milde og cremede oste, men er også velegnet til fed mad som osso buco, svine-kæber eller svineskank, evt. marineret i vores Barley Wine.

Denne øl blev smagt i Top Gun Klubben:

På den officielle klubaften den 2. nov. 2018

Læs Folks individuelle anmeldelser herunder:
(skriver du en anmeldelse så husk at angive hvor mange TGK logo’er du tildelte)
3 Comments
  • by Rebel Posted 13. november 2018 9:57

    Barley Wine fra Midtfyns Bryghus 10%. Barley Wine, direkte oversat er det Byg Vin. Altså et øl-alternativ til vin, men det skriver Midtfyn vist også selv noget om på deres hjemmeside. Jeg fandt i flasken en gylden, klar og rolig væske. Med en let cremet skumfarve, tæt konsistens og desværre alt for kort holdbarhed.. Jeg er gammelkonservativ på det punkt, jeg kan godt lide skum der holder længere end øllet i glasset. Omvendt afhænger det vel i grunden kun om hvor hurtigt man drikker sin øl.

    Det her var en sjov øl at drikke, for det første indtryk ved kontakt med munden var smagsløst. Altså helt der forrest på tungen, der smagte den af ingenting. Medmindre følelse er en smag, for den smagte "koldt", uanset hvor længe den fik lov til at temperere både i og uden for munden, så kunne jeg kun smage/mærke kulde når den lå forrest på tungen.
    Når den kom længere bagud blev jeg omfavnet af masser blomst og frugt, og jeg kunne sågar finde abrikos frem i smagen. Den var relativ meget både sød og bitter i min mund og havde en middellang eftersmag der mistede bitterhed undervejs hvor sødmen trådte en anelse mere frem.

    Jeg kunne godt forestille mig at dele sådan en med f.eks. min far, det ville kun være hyggeligt. Men når det er sagt så er min generelle kærlighed til Barley Wine ikke særlig stor, og jeg har derfor personligt 'kun' give den 3 logoer. Den har ikke skræmt mig væk, den er udemærket, men den er heller ikke kommet på min topliste.

  • by T-Hawk Posted 15. november 2018 10:49

    Barley Wine er en potent sag på hele 10%. Historien med Barley Wine er opfundet som et alternativ til den u-patriotiske franske vin, er meget sjov og jeg synes sagtens jeg kan få øje på det vinøse i øllen. 

    I flasken var en rolig, klar og gylden øl, der i glasset fik et tæt flødefarvet skum, der desværre hurtigt var væk. Allerede i aromaen kommer det vinøse udtryk frem i form af blomst, frugt og bær. Det var en spøjs øl at få i munden, da jeg – ligesom Rebel – også kun kunne smage/mærke en kølende fornemmelse forrest på tungen. Smagen følger dog fint op på det vinøse når den kommer længere bagud i munden, især bed jeg mærke i smagen af tørrede frugter som rosiner eller abrikoser. En god både sød og bitter smag med en god mellem fylde, og med en fin mellemlang sød eftersmag. 

    Jeg kunne godt forstille mig, at den kunne være godt til mad – som det alternativ til vin, øltyper er tiltænkt at være – og drikker den gerne igen. Jeg har givet den 4 logoer.

    • by Rebel Posted 17. november 2018 14:06

      Jeg elsker det når du bruger frække ord som potent og deslignende 

Add Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kontakt Top Gun Klubben