Klubaften 23. oktober 2020

Så var det atter blevet tid til klubaften! Og vanen tro var medlemmerne tilsagt til at mødes i Tower 01. Som altid, havde ventetiden været forfærdelig, så medlemmerne fandt således en tilstand af sjældent set lykke så snart ordensofficeren – der i dag var Viper – åbnede mødet og bad os rejse os til tonerne af, og i respekt for ”Top Gun Anthem”. Efter dette smukke mesterværk, åbnes medlemmerne deres første root beer og tog fat på dagsordenens første punkt.

Det formelle møde

Første mand der fik ordet var som vanligt Kammerofficeren Jester, der kunne berette at kassen har det virkelig godt! Flere havde igen betalt for meget i denne måned (hvilket fortjensteofficeren noterede sig til senere pointgodtgørelse ) og klubben har pt. kr. 4468,40 i madrassen.

Så var det blevet fortjeneste- og disciplinærofficer Stingers tur. Stinger kunne oplyse om, at Jester og Stinger selv efter dagens klubaften hver modtager 50 point for endnu en root beer donation. Stinger havde selv stået for maden til dagens møde, og havde flot overholdt madbudget premieres derfor med 50 point. Efterskrift: I løbet af aftenen blev flere taget i at bryde de efterhånden mange regler og Stinger noterede lystigt i den sorte bog.

Her efter foretog fortjeneste- og disciplinærofficer Stinger, det obligatoriske tjek af dog-tags og netundertrøje, og alle var reglementeret påklædt, og slipper derfor for straf.

Flere af klubbbens medlemmer, var siden sidste sammenkomst steget i rang og Viper havde derfor ønsket at vi officielt ernerkendte dette. Der var tale om Merlin der var  steget til Master Sergeant, Viper til First Sergeant og Stinger til Lieutenant Colonel – der blev skålet i Root Beer i anerkendelse af indsatsen.

Ny regel

Endnu engang krævedes der lidt betænkningstid, men lykkedes gjorde det da, og reglen er…. Top Secret og For klubbens Eyes Only!

Reglen blev enstemmigt vedtaget.

Næste møde

Den sædvanlige kalenderrodeo, kastede flere bud i luften, men til sidst enedes vi om at næste klubaften bliver fredag den 11. december 2020 kl. 15:00 Merlin bød ind på værtsofficer-rollen og ville også lægge matrikel til. Viper tilbød at tage endnu en ordensofficer-tjans og Stinger kastede sig over notarius rollen nok en gang. Dagsorden kommer som altid i forrummet.

HUSK: Seneste tilkendegivelse for deltagelse i klubaftenen (uanset om man kan eller ej) er den 4. december 2020! Hvis man ikke giver svar inden deadline, straffes man med -25 points.

Udtrækning af tema og planlægning af dato for næste klubsammenkost, samt udfyldelse af nye forslag til ammunitions-kassen.

Så var det blevet til til at stikker fingrene i ammo-kassen og trække forslag til næste sammenkomst. Alle mand trak en seddel op og lynhurtigt var det beslutte at vi skal holde Band of Brothers weekend. Viper tilbød at stille forposten på Fanø til rådighed, hvilket de øvrig medlemmer hurtigt støttede op om. Det løber af stablen i weekenden den 15.-17. januar 2021. Den videre planlægning foregår i forrummet.

Mulighed for afholdelse af julefrokost

Viper havde ønsket at drøfte muligheden for at afholde en klubjulefrokost, men var blevet så inspireret af hans eget forslag om at holde Band of Brothers weekenden på Fanø, at han straks foreslog at vi holdte julefrokosten, når vi alligevel var samlet der – dette bleve straks vedtaget.

Håndtering af strafpoint @Stinger

Stinger ønskede, at lige at præcisere hvordan vi skal agere i forhold til at tildele strafpoint. Hvis man mener nogen har overtrådt en regel, skal man tydeligt – så både regelbryderen og diciplinærofficeren hører det – gøre opmærksom på regelbruddet. Vi er en klub af gentlemen, så bliver man taget i et regelbrud accepterer man straffen men hvis man mener der er tale om en fejl, så stoler vi naturligvis på det.

Dette blev enstemmigt vedtaget 

Eventuelt

Jester var i sit gavmilde hjørne, og ønskede at alle skulle have flere point 😮  han luftede derfor nogle tanker om en evaluering af pointsystemet. Jester starter en tråd i forummet.

Jester havde desuden en betragtning om at vi i takt med de øgede medlemstal, ikke måtte ende ud med at grundtanken i klubben blev udvandet. For at sikre at dette ikke sker, enedes vi om at der tildeles vetoret til den øverstbefalende med længst anciennitet

Tilgang og præsentation af nyt prøvemedlem–Civilist Dan Ørsted Diemer.

Da dagens prøvemedlem ankom, gav han en kort introduktion af sig selv og hans bevæggrunde for at søge optagelse i klubben. Og forsikrede om at han på ingen måde er en russisk spion! Herefter introducerede Stinger ham kort for klubben og dens mange regler og love.

Og så var det blevet tid til at værtsofficer Stinger kunne præsentere aftenens øvrige program.

Ølsmagning

Stinger havde igen haft svært ved at begrænse sig, og var derfor ‘kommet til’ at indkøbe tre øl til dagens ølsmagning:

 Spaten Oktoberfestbier

Den første øl var Spatens bud på en oktoberfestbier.

En øl der bringer Stinger mange god minder fra hans efterhånden utallige ture til München og Oktoberfest.

Om klubben kunne lide Spaten Oktoberfestbier kan du ser her.

Löwenbräu Oktoberfestbier

Aftenens anden øl var endnu en oktoberfestbier, denne gang fra bryggeriet Lövenbräu.

Også denne øl havde Stinger dejlige Bayriske minde om, måske en udflugt til Oktoberfest ville være noget for klubben???

Dybbøl 1864

Aftenens sidste smagning, var endnu en tysk øl, denne gang dog ikke en oktoberfestbier, men en Bayersk Dunkel-type fra det lille Westindien Brauhaus i Flensborg.

Maden

Stinger havde været i køkkenet og det var der kommet Sloppy Joes med bacon, root beer og ost ud af. En ret men solide mængder bacon og ikke mindst ost!

Hvad klubben synes om Sloppy Joes ser du her.

Stinger havde været i arkivet og havde fundet et par DVD-skiver frem.

Aftenens første film havde han valgt skulle være 2. verdenskrigs-klassikeren “Broen ved Arnhem” fra 1977.

Filmen handler om hvordan de allierede, under Operation Market Garden i september 1944, forsøger at erobre flere strategisk vigtige broer i Holland i håb om at bryde de tyske linjer.

Aftenens anden film var ’Saint and Soldiers’ fra 2003.

Filmen handler om en gruppe på fire amerikanske soldater og en brite, der kæmper for at vende tilbage til de allieredes territorium efter at være adskilt fra amerikanske styrker under den historiske massakre i Malmedy.

Vores anmeldelser af Saint and Soldiers kan du læse her.

Afslutning

Endnu en god klubaften er slut, heldigvis er der kun 14 dage til vi mødes til Bean, Beans & Booze-aften 🙂

1 Comment
  • by Jester Posted 22. december 2020 14:42

    Når jeg sidder og tænker tilbage på dengang hvor vi startede klubben, bare 2 flotte gutter, drev det til himmelske højder, og nu så har 4 medlemmer + 1 . Så er der næsten ingen grænser for hvad fremtiden kan bringe. Vi skulle bygge en rigtig bunker at være i, Hvor der er plads til alle 12 potentielle huller + 3-4 køleskabe til Rootbeer.

Add Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kontakt Top Gun Klubben