Klubaften 2. nov. 2018

En længe ventet aften oprendte endelig. Og selvom vi snød lidt og have et ekstraordinært møde for knap 2 måneder siden, har ventetiden været nærmest ulidelig.

Medlemmerne i vores lille farmandsloge var tilsagt at mødes kl. 16:30 hos 2nd lieutenant T-Hawk til dette 2. officielle møde, og da alle var vel ankommet åbnede vi mødet – og den første root beer – hvilket fik forsamlingen til spontant at rejse sig som for at hylde den vidunderlige drik

Det formelle møde

Ordensofficeren var denne gang 2nd lieutenant Rebel, der åbnede med at byde velkommen, og officielt byde velkomme til vores nyeste medlem Corporal Moneyman. Herefter gav Ordensofficer Rebel, på nærmest skizofren vis, ordet til Kammerofficer Rebel der kunne berette at næsten alle have formået at indbetale hvad der var krævet af dem, således at kassebeholdningen inden mødet var på 1000 kr.

Ny regel

Dernæst havde vi en kort brainstorm på hvad vore nye regel skulle være, hvorefter vi hurtig besluttede at det nye regel er…  meget, meget hemmelig og derfor ikke tilgængelig for hvem som helst og da slet ikke for eventuelle russiske spioner der måtte læse med. Men, den nye regel skal nok kunne kaste en enkelt bøde eller to af sig 🙂

Reglen blev enstemmigt vedtaget.

Fællesfoto 2. Nov. 2018
Næste møde

Efter diverse kalendere var blevet konsulteret nåede vi frem til at 8. Februar 2019 ville være et godt bud på næste møde.

Rebel meldt sig hurtigt på banen som næste værtsofficer, og T-Hawk nikkede til at være ordensofficer. Det nye medlem Moneyman, udviste herefter stort engagement ved – mod løftet om at alt ville blive sirligt dokumenteret – at vælge Notarius rollen.

Dette blev enstemmigt vedtaget.

S’janten er gået omkuld
Eventuelt

Muligheden for at finde et mere fast klubhus/lokale, blev drøftet. Moneyman mente, at der kunne være en reel chance for at han kan låne FDF’s hytte – dette sværgede han ved klubbens kodeks at undersøge.

Rebel luftede et ønske om at vi burde have vores eget merchandise. Der blev talt om forskellige muligheder, bl.a. Klistermærke, kuglepenne og ølglas. Alle var med på ideen om klistermærker – T-Hawk indhenter tilbud. Kuglepenne venter vi lidt med. Der var bred enighed om, at ølglas er en nødvendighed, så det aftaltes at vi holder øje med om der kunne findes nogle egnede glas til vores smagninger til en rimelig pris – logo kan vi få senere. Efterskrift: T-Hawk har indkøbt 8 stk ølglas og er ved at undersøge om vi selv kan gravere logo i dem.

Rebel vil gerne arrangere en ekstraordinær udflugt (for medlemmernes egen betaling) til et overskudslager eller to formentligt i Københavnsområdet, med efterfølgende besøg på en cafe eller lignende. Denne udflugt var der stor opbakning til – så Rebel melder en dato ud senere.

Konceptet for vores gamerdag er nu helt på plads og datoen 15. December 2018 kl. 11:00 liger nu helt fast. Vi mødes hos T-Hawk og der bestilles pizza når sulten melder sig.

Den foreslåede brætspilsdag blev planlagt til d. 15. Marts 2019 kl. 16:00. Rebel redegjorde for hvor dårlig en taber han er, så Moneyman og T-Hawk blev hurtigt enige om at det var bedst hvis vi lod Rebel vinde… i hvert fald et spil…. Måske…

Flere har udvist interesse for at komme i betragtning til medlemskab i vores eksklusive loge, hvilken ledte snakken hen på hvor mange medlemmer vi synes der kan være logen. Der var bred enighed om at så længe vi mødes privat, ville vi ikke kunne være mere end max. 5 medlemmer, men hvis det lykkes Moneyman at stable en aftale på benene med FDF hytten, ville vi kunne være op til 15 medlemmer.

Pt. Har to mand meldt deres interesse. Det drejer sig om Hr. Civilist Kenneth Seloy der har antastet Rebel på en øde parkeringsplads og ytrede sin interesse i optagelse. Desuden er rebel blevet trængt op i en krog af Hr. Civilist Willy Arentoft, der var meget uforstående over ikke at være medlem endnu. Der var enighed om at vi pt. Kun har en civilist med på hvert møde, så vi starter med at inviterer Hr. Civilist Seloy til at deltage på vores næste møde i februar. Rebel ville i øvrigt udforme en ansøgningsformular på hjemmeside så potentielt ny medlemmer skal fremover tilkendegive der interesse via denne formular.

Det blev besluttet at brud på netundertrøjereglen koster 42 kr i bøde, fordi 42 er meningen med livet! Det blev samtidigt besluttet, at bøde kan betales i enten point eller kr. I forholdet 1:1.

Rebel ytrede et ønske om at ordensofficeren blev udstyret med en klokke. Moneyman mente at være i besiddelse af en egnet klokke og lovede at sætte en eftersøgning i gang.

Ordensofficer Rebel takkede for god ro og orden, og der blev igen skålet i den guddommelige drik root beer.

Værtsofficer T-Hawk overtog herefter mødet præsenterede aftenens kommende lækkerier.

Ølsmagning

Til aftenens ølsmagning var planlagt to øl, men da en gavmild giver – vi kan kalde ham Mendoza – havde overrakt T-Hawk en donation i form af yderligere en bryg, endte vi på tre øl. Der smages som altid småt, og resten stilles til fri afbenyttelse til resten af aftenen.

På mystisk vis faldt snakken hen på whisky, og Moneyman stillede sig lidt undrende over for hvad røget whisky var for en størrelse, hvilket prompte fik T-Hawk til at stille en flask Caol Ila 12 år på bordet – og således blev smagningen udvidet til 4 elementer.

Svaneke Mørk Guld

Den første øl bragte os til solskinsøen, nærmere betegnet Svaneke Bryghus, der selv beskriver deres Mørk Guld således: Mørk Guld er en kobberrød lager med roligt temperament. En decent bitterhed af valnød anes og holdes i balance af karamelnuancer.

Om klubben også beskriver den sådan kan du læse her.

Anarkist Brown Ale

Den anden øl er fra Theodor Schiøtz Brewing Company i Odense, og er en Brown Ale. Bryggeriet skiver selv om øllen: Middelfyldig og maltbåren smag – karamel, korn, chokolade og lakrids – med let sødme, mild humlebitterhed, diskrete noter af karamel.

Om klubben er enig kan du læse her.

Midtfyns Bryghus Barley Wine

Aftenens sidste smagning var donationen Barley Wine fra Midtfyns Bryghus, der selv beskriver den sådan: Den høje alkoholstyrke og bitterhed kombineret med smagen af karamel, tørret frugt og egetræ gør denne Barley Wine til en meget velbalanceret smagsoplevelse.

Mendoza’s eneste krav til donationen var en ærlig anmeldelse – den kan du læse her.

Caol Ila 12 år

Aftenens sidste smagning var den i sidste Øjeblik tilføjede whisky.

Caol Ila er det gæliske navn for “Sound of Islay”, der adskiller øen fra Jura i et af de mest afsidesliggende og smukke hjørner på Skotlands vestkyst. Destilleriet ligger ved bredden af Sound, et sted oprindeligt valgt i 1846 dels på grund af det rene vand fra Loch Nam Ban, som stadig giver sin største udbud. Når man snuser til luften over et glas Caol Ila, minder det om hav-friske aromaer. Smagen er sødlig i starten med en behagelig, let duftende smokiness og en lang finish. Glat, behagelig fornemmelse i munden med toner af røg.

Klubbens anmeldelse kan du læse her.

Maden 

Efter er succesful ølsmagning stod den på mad og film. T-Hawk diskede op med en menu bestående af Atomic Buffalo Turds og Roethlisburgers. For de uindviede er Atomic Buffalo Turds en halveret frisk Jalapenos chili fyldt med flødeost og en cocktailpølser der er omviklet med universal krydderiet BACON, der grilles. En Roethlisburger består af en bolle med røræg, en (stor) bøf, stegte løg blandet med rå mængder revet cheddar, mere af livets grundsten BACON og til slut ketchup. Velbekomme!

Under maden skulle der ses film, og som altid var der 2 film på programmmet. Den første Inglourious Basterds. Quentin Tarantinos film om en gruppe jødisk-amerikanske soldater der opererer bag fjendens linjer, og med deres nedslagtninger – og efterfølgende skalperinger – sætter de en skræk i livet på de tyske soldater.

Vores anmeldelser af Inglourious Basterds kan du læse her.

Den anden film var The Siege of Jadotville, der fortæller den sande historie om en irsk FN-bataljon på 150 mand, der belejres af 3.000 congolesiske tropper anført af franske og belgiske lejesoldater hyret af mineselskaber.

Vores anmeldelser af The Siege of Jadotville kan du læse her.

Afslutning

Endnu en god aften i Top Gun Klubben er forbi. Der blev som altid drukket lidt øl og noget Root Beer, og de i Top Gun Klubben tilladte samtaleemner blev vendt. Moneyman kom igennem en hel aften uden at overfører penge til vildt fremmede, men måtte også denne gang – som der nærmest allerede er er tradition – forlade etablissementet før tid, da han også denne gang var ved at falde i søvn lidt over halvvejs i den første film. Denne gang er han jo fuldbyrdet medlem, så mon ikke et bødeforlæg er på vej i hans retning. Puha det bliver dyrt!

3 Comments
  • by Rebel Posted 13. november 2018 9:58

    Megaflot beskrivelse af klubaftenen, du behøver jo slet ikke oplæring i at drive hjemmesiden… Tak for et godt arrangement, jeg glæder mig enormt meget til det næste, og det næste og det næste …

    • by T-Hawk Posted 14. november 2018 20:56

      Du er nu sød 🙂 Og selv tak, jeg glæder mig også helt ekstremt til næste arrangement og det næst og det næste og det næste…

  • Pingback: URL
Add Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kontakt Top Gun Klubben