Karjalan Paisti

Hvor mange TGK logo’er giver du?

(Her kan du selv klikke det antal logo’er som du mener at retten fortjener, og så vil din bedømmelse indgå i det samlet gennemsnit)

1 TGK logo2 TGK logo'er3 TGK logo'er4 TGK logo'er5 TGK logo'er (1 votes, average: 5,00 out of 5)
Loading...
Ingredienser:
  • Masser af ko
  • Masser af gris
  • Hvis muligt, noget lam
  • masser af løg
  • Masser allehånde, stødt, knust, hele, hvad der nu er tilgængeligt.
  • salt
  • 2-6 Laurbærblade, efter temperament
  • vand
  • og i vores tilfælde kartofler og gulerødder
  • Tyttebær marmelade
Opskrift:
  1. Skær alt i passende mundbidder
  2. brun lige alt kødet på en pande, ikke for meget
  3. find en gryde der kan tåle ovn, og med et relativt tæt låg
  4. godt lag løg i bunden, men ikke dem alle
  5. så noget af alt det andet, men ikke alt sammen
  6. noget allehånde og noget salt, og et laurbærblad eller to
  7. byg i lag, så start forfra med nummer 1 til 5 indtil gryden er næsten fyldt eller du løber tør for råvarer.
  8. hæld lidt vand over, nogen bruger kun ganske lidt og fylder på efter behov. Jeg fyldte i så jeg kunne ane vandet nede i mellem råvarerne, det har nok ca. været til midten. Så fyldte jeg til gengæld ikke på efterfølgende. Det handler om at kødet ikke på tørre ud.
  9. Sæt gryden i ovnen på ca. 150 grader, juster lidt op og ned efter behov og temperament.
  10. lad den stå der i ca. 5 timer.
  11. kig til det ind i mellem, vend/rør rundt en gang eller to undervejs, igen så kødet i toppen ikke tørre ud, og samtidig for at holde øje med at der ikke er noget som brænder på.
  12. tag gryden ud og spis for pokker …
Kort om / Diverse:

Karjalan Paisti er det tætteste vi kan komme til den Finske nationalret, og det der hovedsageligt adskiller den fra så mange andre gryderetter er måden den er lavet på med at alt bliver lagt i lag i en gryde der kommer i ovnen.

Ofte spises den med kartoffelmos til, men pga. de køkkenmæssige omstændigheder, valgte jeg at inkludere kartofler og gulerødder direkte i stuvningen.

Vi spiste også brød til, det er ikke standard, men kan ofte være et nødvendigt tilbehør når man skal prøve at gøre 5 lækre mandfolk mætte og gryden kun kan tackle 5 liter stuvning.

Ellers skal det generelt bare dufte mega godt af allehånde, og overpøses med tyttebær marmelade …

For pokker hvor jeg er vil med gryderetter

velbekommen og møs
/Jester

Denne ret blev smagt i Top Gun Klubben:

Til klubaften i Tower-01 den 5. Marts 2021

Læs Folks individuelle anmeldelser herunder:
(skriver du en anmeldelse så husk at angive hvor mange TGK logo’er du tildelte)
1 Comment
  • by Jester Posted 10. marts 2021 16:26

    Jeg gav den et 5 tal, ikke fordi jeg selv har lavet den .. Men fordi jeg generelt er glad for kød med kød på, og især når det kommer som gryderet. Alt hvad der er i gryde, og relativt sovset, plejer at være godt. Så er jeg også meget glad for sød mad, altså ikke desserter og kager og sådan noget, men MAD som er sødt. Her er allehånden og tyttebær marmeladen med til at give det en fin balance af sødme uden at det bliver til dessert-smag, og hatten af for den Finske Karjalan Paisti, eller den karelske gryderet som jeg også præsenterede den som i klubben.

Add Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kontakt Top Gun Klubben