Girls Night (!?!) 12. marts 2022

En smule angstprovokerende var det, da Jesters 5 punkts befaling landede i indbakke – men missionen var nobel:
Meget har vi hørt (og erfaret på egne kroppe) om kvinderne.  De udgør allerede mere end halvdelen af klodens befolkning, og er kendt for at undergrave top gun mandens roller og vigtighed – og for at over se hans behov for fluff og rullepølse med sky, løg og karse! Af den simple grund var det derfor blevet tid til en undercover mission ind i kvindernes verden – under mantraet “Girls Night – kend din fjende”!

De velkamuflerede medlemmer var sat i stævne i Girls Tower 01, hvor der til dagens hemmelige mission var indført et super hemmeligt kodeord, som voldte nogle vanskeligheder, men det lykkedes dog til sidst alle at få adgang.

Som altid startede vi med et møde, der dog i lyset af dagens mission blev meget kort. Herefter fik missionsleder Jester ordet, og fortalte medlemmer om af dagens menu, program og særlige regler.

Jester havde været tidligt oppe og forberede maden – der bedst kan beskrives som hapser – med lidt hjælp fra Stringer der også var mødt tidligt. Aldrig før er der set så mange grøntsager på samme tid i Tower (det var faktisk lidt skræmmende) og aldrig før er der brugt så meget tid på at pynte maden. Apropos pynt, så var Tower 01 også pyntet op med uhyggelige mængder lyserødt, her havde Jester allieret sig med yngste datteren for at sikre autenticitet i pyntningen.

Efter, modigt, at have sat store mængder grønt (og lidt kød) til livs, fortsatte programmet med at medlemmerne lige skulle have afgjort om nogen var gravide – desværre havde en langfingret type tømt den en pakke tests, så vi enedes hurtig om at lade Merlin og Hollywood tage testene, da der fulgte en lille pointerkendtlighed med for at tage testen.

Herfra gik vi hurtigt videre til diverse skønhedsbehandlinger – fodbad, ansigtsmasker mm. – krydret med quizzer ud i gossip og beautyprodukter. Undervejs blev der også fremvist film. I dagens anledning var det Pretty Woman og Dirty Dancing – for det er vel dem pigerne altid ser? Efter den sidste film, stod den på en rigtig tøsesnak om følelser, kærlighed og det modsatte køn, hvor alle medlemmer fik chance for at krænge deres dybeste følelser ud, i et sikkert forum – for det som sker i klubben, bliver i klubben!

Efter mange timer med forhøjet østrogenniveau, måtte medlemmer til sidst kapitulere og trække sig tilbage fra en ellers succesfuld mission.

Nå ja, ingen var gravide.

Stinger

1 Comment
  • by Jester Posted 12. maj 2022 10:32

    Jeg vil gerne tilføje at I var fantastiske soldater, sådan en skarp opgave kunne kun udføres af de bedste af de bedste, og I udførte den til ren UG. Det skal være mig en udsøgt fornøjelse at fremtrylle en version 2 og give jer yderligere med udfordringer. På et helt ubesluttet tidspunkt naturligvis, jeg skal lige sparer sammen først, de kvinder lever åbenbart ret dyrt …

Add Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kontakt Top Gun Klubben