Hvor mange TGK logo’er giver du?
(Her kan du selv klikke det antal logo’er som du mener at øllen fortjener, og så vil din bedømmelse indgå i det samlet gennemsnit)
Bryggeri:
Fuglsang
Land:
Danmark
Øl type:
American Pale Ale
Alk. %-vol.:
5,5
Kort om / Diverse:
Denne tekst er bryggeriets egen udtalelse om denne øl:
Den mørk ravgyldne Early Bird er en gedigen frokostøl, der spiller fint sammen med groft rugbrød, pølser og sild. Men den smager også godt uden tilbehør – faktisk så godt, at den har høstet megen ros fra både professionelle og private ølkendere.
For at skabe den afrundede smag, har brygmesteren fremskaffet amerikansk Cascade og Simcoe humle, som giver en afbalanceret bitterhed og et strejf af appelsin, mandarin og citron. Early Bird er et amerikansk udtryk for en, der står tidligt op og får mere glæde af dagen. Og vores forårsbryg hører med til at starte den lyse årstid i Sønderjylland.
Denne øl blev smagt i Top Gun Klubben:
På den officielle sommerudflugt den 11. sep. 2020
1 Comment
Early Bird fra Fuglsang bryggeri er en American Pale Ale, som med sin kobberrøde farve samt klare og rolige fremtoning , når den er skænket, fremstår indbydende.
Skummet er farvemæssigt i kategorien “café au lait”, hvortil holdbarheden er lang, og der er antræk til blonder heri.
Der er klare humlearomaer af citrus og frugt, samt en anelse maltaroma i form af karamel.
Smagen og eftersmagen er bitre, og fylden er medium og en anelse snerpende.
Early Bird er en jævn pale ale, som i min optik fortjener 3 TGK logoer.
Add Comment