Brætspilsaften og gen-indvielse 9. april. 2021

Endnu en temaaften med brætspil stod for døren, og som det efterhånden er blevet en tradition var der også denne gang en indvielse af et medlem ind over – denne gang dog en gen-indvielse af Goose, der siden han forlod os ikke havde haft en eneste dag uden at fortryde sit valg.

Medlemmerne var sat i stævne i hos Stinger i Bunker 01, og da Jester ikke kunne udholde ventetiden ankom han som den første i RIGTIG god tid 🙂 dette udnyttede Jester og Stinger til lige at starte med et lille glas rom – mummenum!

Merlin havde varslet at han blev forsinket, så da medlemmerne Hollywood og Viper (Viper medbringende en lille burger snack fra McD – mummenum!), samt civilisten-snart-igen-kendt-som-Goose dukkede op, gik vi igang med det officielle program. Vi startede med at holde det formelle klubmøde der holdes ved hver samling, denne gang dog et ganske kort møde hvor det absolutte højdepunkt var Goose’s gen-indvielse, hvor han for at udtrykke sin fortrydelse over at have forladt os måtte bide i det sure løg!. Derudover fik vi besluttet et ‘fast rul’ for datoer til kommende arrangementer, så der ikke længere skal spildes tid på kalender-rodeo til vores møde – der er således nu sat principielle datoer for alle kommende faste arrangementer.

Merlin ankom lige som vi nåede til eventuelt, og han blev straks overrakt en af de af Viper medbragte burgerer, hvilket så ud til at falde i god jord – Merlin så i hvert fald glad ud!

Stinger præsenterede kort resten af aftenens program. Axis and Allies danner som tidligere rammen for aftenens spilleri.
Undervejs skulle vi nyde “Kong Fiddes livret”, en egnsret fra det Sønderjyske, som stod Kong Frederik IX nær. Der er i sin enkelthed tale om en gryderet med mørbrad af gris, rigeligt fløde og fritter – Mummenum!!

Vi fik sat spillet op, og trukket lod om hvem der skulle spille som hvem. Goose, der blev Sovjet kastede sig i første runde ud i et frontalangreb på Tyskland, styret af Hollywood, og her trak Tyskland sig sejrrigt ud og Goose havde således efter første runde udspillet sin rolle. 🤣🤣 De øvrige medlemmer spillede videre i flere timer, indtil Hollywood(Tyskland) og Viper(Japan) til sidst fik skovlen under Merlin (England) og Jester & Stinger (USA).

Heldigvis holdt er Hollywood og Viper forholdvis gode vinder, så de tabende medlemmer blev ikke hånet alt for meget.

En hyggelig dag sammen med fantastiske mennesker lakkede mod enden, da klokken hastede mod midnat, så sendte tropperne hjem, og nu glæder os bare til næste gang vi skal mødes!

På vegne af Top Gun Klubben
Stinger

Add Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kontakt Top Gun Klubben