Band of Brothers weekend 15-17. januar 2021

Skæbnen havde valgt at temaet til denne temaaften skulle være et Band og Brothers maraton, hvilket hurtigt udviklede sig til en weekend i Vipers fremskudte forpost på Fanø – og når chance for at kombinere to gode ting byder sig, så gælder det om at gribe den!

Fredag:
Medlemmerne med adresse øst for Storebælt mødtes alle ved Tower 01 og efter hurtigt at have fyldt grej og materiel i Stingers vogn, satte vi kursen mod Vest.

Velankomne til Esbjerg, var medlemmerne blevet sult… øhm, brødflov og der blev gjort et hurtigt pitstop på Den Gyldne Måge. Straks efter provianten var udleveret sattes vi kursen mod færgen, og efter en kort sejltur ankom vi på Fanø!

Vi fandt hurtigt, stedkendt som vi efterhånden er, frem til Vipers bunker. Denne havde Viper klargjort således at temperaturen var af en passende karakter samt at snacks og våde varer var på plads. Efter en kort velkomstseance og værelsesfordeling, blev der klargjort film, der blev nydt med førnævnte snacks og drikkevarer indtil medlemmerne måtte krybe til køjs inden lørdagens travle program.

Lørdag:
Morgenen indledtes med en solid brunch, ud fra devisen – fordi vi kan! Endnu engang udviste Viper store evner udi kunsten at laver store mængder mad og bacon til klubben øvrige medlemmer. Under brunchen afholdes kort uofficielt møde, med status for klubben. Herunder bl.a. Valg af faste stillingsbetegnelser for 2021, samt introduktion af nye stillinger. Derudover var det tid til ikke bare en, men hele to forfremmelses ceremonier, da Indtil-videre-Dan har skrabet point nok sammen til at træde ind i Sergeant-class og frem vil være kendt som Hollywood og da klubbens point-jæger nr. 1 Viper er indtrådt i officerernes rækker som 2nd Lieutenant.Tillykke til dem begge!

Cirka kl. 10 påbegyndte vi dagens Band of Brothers event, som løb resten af dagen. Men for at vi ikke fik sidesår, og fore at sikre opretholdelse af væskebalancen, blev serien krydret med en formidabel ølsmagning foranstaltet af Viper med støtte af Stinger.  Der blev smagt på mange forskelle øl fra Thisted Bryghus: Seattle Coffee Stout, Christmas Bock, Signatur IPA, Boston American Pale Ale, Øko Thy Classic, Øko Humle, Jule Sten, Øl Havre, Julefnug, Thy Classic, Økologisk JuleRen og Porse Guld. Ind i mellem serien og de mange ølsmagninger havde Viper også lige lidt mere mad til os. Og også til aftensmaden havde Viper godter i ærmet, idet han servereder Tarteletter med Høns i asparges.! Mmmmm. Hertil havde Stinger forberedt en überraschung – bacon snaps!! Der trods indholdet af bacon ikke imponerede videre – vi foretrækker måske bare vores bacon i den rene form?!  Om det var mængden af mad, øl eller snacks der gjorde os ukampdygtige vides ikke, men vi måtte kaste håndklædet i ringen inden de sidste afsnit var set.

Søndag:
Efter indtagelsen af en (for klubben) let morgenmad, fortsatte vi med at se de resterende afsnit af Band of Brothers, inden vi brød op og  forlod bunkeren med kurs mod øst igen – mætte på livet og mætte efter Vipers overdådige værtskab. Vi kommer gerne igen!!!

Stinger

Add Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kontakt Top Gun Klubben