Anarkist Brown Ale

Hvor mange TGK logo’er giver du?

(Her kan du selv klikke det antal logo’er som du mener at øllen fortjener, og så vil din bedømmelse indgå i det samlet gennemsnit)

1 TGK logo2 TGK logo'er3 TGK logo'er4 TGK logo'er5 TGK logo'er (2 votes, average: 3,00 out of 5)
Loading...
Bryggeri:

Theodor Schiøtz Brewing Co.

Land:

Danmark

Øl type:

Brown Ale

Alk. %-vol.:

6,3

Kort om / Diverse:

Denne tekst er Husbryggeriets egen udtalelse om denne øl:

En dejlig fyldig men stadigvæk let drikkelig Brown Ale til dig der nyder en sød øl med lav humlebitterhed. En øl der ikke kræver ledsagelse af mad pga. højintense smags indtryk, men i stedet kan nydes utallige gange uden at smagsløgene bliver trætte. Derfor er denne øl en perfekt ledsager til frokost eller sportslige begivenheder.

Denne øl blev smagt i Top Gun Klubben:

På den officielle klubaften den 2. nov. 2018

Læs Folks individuelle anmeldelser herunder:
(skriver du en anmeldelse så husk at angive hvor mange TGK logo’er du tildelte)
2 Comments
  • by Rebel Posted 13. november 2018 9:27

    Anarkist – Brown Ale, en fin sag på 6,3% fra Theodor Schiøtz Brewing Co. Inde på Theodor Schiøtz Brewing Co's hjemmeside skriver de at denne Brown Ale er middelfyldig, og det vil jeg lige kompromittere. Muligvis er jeg præget af mine gamle i Øllauget, men middelfyldig startede hos os med tyk stout eller porter, og alt derunder var sjap. Så middelfyldig vil jeg ikke kalde den. Men det skal ikke skille mig fra den, for jeg kan godt drikke tynde øl ind i mellem.
    Tillad mig i stedet at finde nogle af de glade sider frem som jeg fandt i Anarkist Brown Ale, her er blandt andet brændt. Ja, præcis, brændt. Smagen forekom mig en anelse brændt, sådan lidt kulagtig på den fede måde. Malten har sikkert ristet om på den anden side af jævn, hvilket har givet den en lille let note af brændt, og det kan jeg helt ærligt godt lide. Den havde en fin nøddebrun farve og fremstod en anelse uklar, desværre holdt skummet ikke særlig længe. Generelt duftede og smagte jeg Anarkist Brown Ale til at være en generelt mild øl, ikke de store frembrud der spaltede mine celler, hverken på den positive eller negative front. Det er en øl som jeg sikkert gerne vil give en chance til en anden dag, og en øl som jeg bestemt ikke siger nej til hvis jeg bliver budt, men eller ikke noget ekstraordinært. Jeg har givet den 3 logoer for at være en udemærket øl.

  • by T-Hawk Posted 15. november 2018 10:30

    Anarkist Brown Ale på fin 6,3% er en rolig, nøddebrun og let uklar øl, med et tæt cremet skum, der dog hurtigt forsvandt. Aromaen ledte, ligesom farven, tankerne i retning af nødder. Smagsindtrykket var der ikke meget anarkist over, dog var der en snas af noget  brændt – hvilket i min bog er noget positivt – men generelt alt for anonym. Eftersmagen var kort og let bitter. 

    Det var en øl jeg havde glædet mig til at smage, da brown ale er en af mine favorit typer. Men… Anarkist Brown Ale var i mine øjne aftenens skuffelse. Det er egentlig en udmærket øl, men jeg havde bare meget høje forventninger til den. Jeg vaklede længe mellem 2 og 3 logoer, havde jeg haft muligheden ville jeg have givet 2,5 logoer, men endte på 3 efter at have efterrationaliseret længe over mine egne forventningers betydning for den endelige karakter.

Add Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kontakt Top Gun Klubben