Hvor mange TGK logo’er giver du?
(Her kan du selv klikke det antal logo’er som du mener at øllen fortjener, og så vil din bedømmelse indgå i det samlet gennemsnit)
Bryggeri:
Albani
En del af Royal Unibrew gruppen
Land:
Danmark
Øl type:
Mørk lager
Alk. %-vol.:
5,2
Kort om / Diverse:
Denne tekst er bryggeriets egen udtalelse om denne øl:
Øllets fyldige smag med oplivende toner af karamel passer perfekt til den fynske gastronomi. Og når røgen og friskheden i maden møder humlens sødme og bitterhed i munden, smager du pludselig det bedste ved hele øen på én gang.
Denne øl blev smagt i Top Gun Klubben:
På den officielle sommerudflugt den 11. sep. 2020
2 Comments
Albani 1859 fra Albani bryggeri er en undergæret lagerøl, med et ravgyldent til kobberrødt udtryk fremstår roligt og klart i glasset.
Skummet er i farven mellem fløde og café au lait. Det er tæt og holdbarheden lang, og der er klare blonder på glasset.
Der er humlearoma i form af citrus og malt i form af karamel.
Smagen er sød og der er tillige en sød eftersmag. Den har en lille fylde og virker kølende.
Albani 1859 ligger i middelklassen af lagerøl, hvorfor jeg tildeler den 3 TGK logoer.
Albanis bud på en lagerøl, 1859 blev ikke noget særlig mindeværdigt møde. Øllen er mørk ravgult med et flødefarvet til cafe-au-lait-farvet tæt skum med god lang holdbarhed. Øllet fremstår roligt og klart og med gode blonder i glasset. I duften kan jeg godt finde lidt af den karamel som bryggeriet henviser til i smagen, desuden er der lidt mild humle i duften. Smagen er sød og eftersmagen ligeså, men noget tynd i smagen uden den karamel der var i duften – og uden den store fylde.
Øllen er nok mere en tørstslukker en den store smagsoplevelse, og er sikkert fint læskende på en varm sommerdag.
Jeg giver øllen 2 logoer.
Add Comment