Årlig ekskursion weekenden 11-13 Sep. 2020 – Dag 1

Så kom tiden til vores længe ventet årlige ekskursion. Den var oprindeligt planlagt til i sommer, midt juli. Men grundet Corvid-19 måtte vi udskyder den til diverse museer var åbne igen. Det blev så denne weekend.
Dette er dagbogen for Dag nr.1, fredag den 11. september.

Tidsplanen blev fulgt, Stinger og Jester mødtes på parkeringspladsen foran deres børns skole og gjorde status. Stinger hentede Merlin og efterfølgende samlede de Jester op igen.

0830 kørte vi fra byen over broen, og fortsatte vestover med Fanøfærgen som mål. Stinger den gamle spejder tog hele turen uden at bruge nogen former for GPS system.
Der blev gjort ét ophold undervejs hover der var samlet enighed om at motervejstankstationer er pisse dyre med deres madvarer.

Færgeturen over tog ca. 12. minutter. Ved ankomst til Store Klit ……………
Store Klit, ved sommerhuset tog Viper godt imod os, og vi lagde ud med at spise hotdogs. Så puttede vi Merlin i seng, han havde været på natarbejde og havde brug for en lille lur. Vi andre to på tur til blandt andet Bunker Fanø Nord og kiggede på den fine beton de havde lagt der. En dejlig oplevelse og Viper servicerede os med sin viden omkring tiden hvor tyskerne havde tropper på Fanø, og de byggede bunkerne.

Vi fortsatte en lille sightseeingtur rundt på Fanø, så lidt andre bunkere og endte nede i Sønderho………. Sønderho, hvor vi gjorde ophold til kaffe og varm kakao. Her så vi blandt andet på tidevandsstolpen der viste hvor højt vandet havde stået i de værste målte perioder igennem historien. Vi undersøgte en masse spændende fakta og historie om dengang hvor Fanø havde købt sin selvstændighed, og kiggede på alle de smukke spændende huse der er i Sønderho.

Tilbage i sommerhuset arrangerede Viper noget kaffe og lækker kage, og vi fik efterhånden også liv i Merlin igen.

Så hentede Viper mere mad, og i øvrigt mere kage i form af romkugler.
Vi nød en øl og fyldte rummet med seriøse samtaler.

Til maden havde Viper arrangeret en overdådig tapas med mere øl, og Merlin kastede sig over forsøget på verdens længste prut. Den måtte desværre blive afbrudt da han selv begyndte at grine, ellers havde den sandsynligvis været i gang endnu.

Stinger havde et lille event, med en ølsmagning af 8 øl, vi var her allerede på vej til at være en smule beduggede , og bed smagningen over efter halvdelen. Sikker på at Stinger og Viper sagtens kunne have kørt den til ende.

Vi satte en film på, Greyhound med Tom Hanks, en udemærket film og meget intens, der er ikke 5 minutter i træk i den som er rolig.
Efter Greyhound var Jester den første til at trække sig og hoppe i kanen, Stinger, Viper og Merlin så en film til, denne gang var det Under Sandet som er ganske relevant til turen for os. Heldig havde Jester set den hjemmefra.

Resten af kompagniet gik herefter til køjs og der faldt ro over sommerhuset. Kun en let og blød snorken rungede forsigtigt igennem de rødmalet brædder, og bedøvede natten i det midtfanøske sommerhusområde på denne dag den 11. Sep. 2020.

/Jester

Add Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kontakt Top Gun Klubben