Årlig ekskursion 2.-4. juli 2021 – Langelandsfortet

Endelige oprandt dagen hvor klubben igen skulle drage mod ukendte himmelstrøg på den årlige ekskursion. Og selv om reglerne åbner op for at inddrage familierne på årets udflugt, glemte vi vist at invitere dem denne gang.

En hurtig rundspørge, havde klarlagt at alle medlemmerne kunne deltage hele eller dele af weekenden d. 2.-4. juli 2021, så årets turguides Viper og Stinger fik hurtigt planlagt destinationen og fundet et egnet midlertidigt HQ. Selv udflugtsmålet var Langelandsfortet, som fortæller historien om truslen fra ’de røde’ på den anden side af jerntæppet under den kolde krig, og om hvordan vi overvågede de danske farvande og det danske luftrum så fjenden ikke kom snigende.

Fredag d. 2. juli 2021:
Grundet logistiske udfordringer med de medlemmer der kun deltog delvis, tog kun Jester og Stinger afsted fra Korsør mod Langeland fredag formiddag. Der havde i dagene op til turen, forgået en afstemning om klubbens nye officielle dram (A.H. Riise Royal Danish Navy Westindian Bitter), og der skulle således allerede gøres holdt Nyborg, hvor min (Stingers) research havde vist drammen kunne indkøbes. Med denne vigtige mission fuldført sattes kursen igen mod Langeland, men da vi nåede Svendborg, og tiden havde nærmet sig middag, var vi blevet en smule brødflove. Vi gjorde derfor holdt ved Bangs Pølser. Bang selv stod bag disken, og han viste sig at være fra Vietnam men har nu slået sig ned som pølsemand i Svendborg – en tilværelse han var MEGET tilfreds med, og han fortalt hvordan han hver morgen vågnede taknemmelig over hans liv i Danmark. En mere positiv mand skal man lede længe efter, og så serverede han et par gode hotdogs.

Med sulten holdt fra døren, var det blevet tid at tænke på væskebalancen, og på vores rundtur rundt i Svendborg Centrum faldt vi over det lille hyggelige værtshus ”Trier’s Corner” hvor vi satte sig og drak en enkelt Albani Classic fadøl – når man er på Fyn skal man jo prøve de lokale varer. Således re-hydrerede sattes igen kursen mod bilen, og Langeland, og efter en kort afstikker for at hente nøglen, ankom vi ved weekendens HQ udenfor Humble. Da vi kom først, var vi også første-vælger på værelserne, og efter at være flyttet ind, kørte vi tilbage til Humble for at proviantere til aftenen. Tilbage i HQ, satte vi os på terrassen og åbnede en tønde øl (af Stingers hjemmebryggede) og på magisk vis dykkede Viper op i næsten samme øjeblik som øllet begyndte at flyde.

Vi fik hurtigt Viper indkvarteret og han blev budt på et krus øl eller to mens vi ventede på Merlin. Ventetid blev i øvrigt krydret med noget der kunne minde om badminton. Da Merlin ankom, kastede vi os over maden – som var ’det kolde bord’ – og efterfølgende smagte vi lidt på både det medbragte øl og på klubbens ny officielle dram. Og efter en hyggelig aften gik vi til køjs, så vi kunne være friske til lørdagens udflugt.

Lørdag d. 3. juli 2021:
At blive vækket til duften af Viper der steger bacon, er nok en af dem smukkeste øjeblikke man kan opleve. At så efterfølgende at kunne sætte sig til bords og sætte tænderne i førnævnte bacon, gør jo ikke øjeblikket ringere. Viper havde i vanlig stil været tidligt oppe og forberede en overdådig morgenmad, så da duften af bacon og kaffe havde tiltrukket alle medlemmerne satte vi os til bords.

Efter morgenmaden, var det blevet tid til det obligatoriske møde, der som traditionen foreskriver det, blev skudt i gang med tonerne fra ”Top Gun Anthem” efterfulgt af en skål for dem der var MIA i Root Beer. Af nye tiltage vedtaget på mødet, kan nævnes Alf Thomsen-protokollen, en årlig bonus ud fra devisen ’dem der har mest, får mindst’. Det blev også besluttet at uniformsregulativet skal udvides med en obligatorisk vinter- og sommeruniform. Der var også opbakning til at vi ophøjer vores kvinder til 5-stjernede generaler (General of the Army) – en rang der også i det virkelige liv ikke er umiddelbar opnåelig – hvilket samtidigt åbner for muligheden for at klubbens medlemmer nu kan opnå rangen General (med 4 stjerner). Til slut fremviste Jester den sponsorgave han ved tidligere arrangementer har omtalt, og forklarede om de regler der nu er forbundet med disse gaver.

Efter mødet var vi nok engang blev brødflove, og vi satte derfor kursen mod Bistro Bredo i Humble, hvor det var aftalt at Hollywood skulle støde til. Efter en solid omgang burgere og fritter, fortsatte vi mod dagens helt stor begivenhed, besøget på Langelandsfortet.

Fortet består af de gamle kanonstillinger, en række haller og en u-båd, hvor man bliver taget igennem beredskabet mod truslen fra Øst under den kolde krig. Museet er fyldt med våben, køretøjer, maskiner, uniformer m.v. fra begge siden af jerntæppet – og omgivelserne giver en autenticitet til historierne. Et stort tilløbsstykke var u-båden hvor man på egen krop kunne opleve hvor klaustrofobisk en oplevelse det må havde været at seje ombord på denne. På vej ud opdagede Jester, at museums-shoppen lå inde med klubbens nye dram, og straks købte han en flaske!

Efter Langelandsfortet, slog vi et smut forbi standen ved Påø, hvor der d. 4. maj 1945 strandende 1.400-1.500 franske og sovjetiske krigsfanger, som befandt sig på en tysk flydedok. De havde hverken fået vådt eller tørt i flere dage, de var blevet bombet og beskudt af allierede fly, og nu var de gået på grund. De var heldigvis strandet blandt venner på Langeland hvor de blev reddet i land, og her blev de en del af langelændernes hverdag i sommeren 1945. Efter at have nydt et øjebliks eftertænksomhed, var det blevet tid til at sige farvel til Merlin der var nødt til at drage hjem, og for de tilbageværende medlemmer var det tid til at drage mod HQ igen.

Tilbage i HQ stod den på en omgang ølsmagning af endnu en af Stinger hjemmebryg og nogle af de øl vi ikke nåede at smage sidst vi var på Fanø. De smagte øl var URQ-pilsner, Økologisk Thy Pilsner, Mrs. Brown – forførende Brown Ale og Monterey – American Steam Beer. Der blev også drukket en dram eller to i løbet af en hyggelig aften, der også bød på petanque, inden vi til sidst måtte kapitulere og hoppe i kanen. Der faldt hurtigt ro over HQ, hvor den eneste lyd der hørtes var en sprød snorken, og måske en lille prut!

Søndag d. 4. juli 2021:
Efter en omgang morgenmad og vågnekaffe, og en hurtig bortskaffelse af beviserne for vores tilstedeværelse, var det desværre blevet tid til at sige tak for denne gang og vi satte kursen mod vores respektive hjem efter en dejlig weekend med masser af god mad, godt øl og hyggelige mennesker. Jeg glæder mig allerede til næste år – det bliver uden tvivl mindst lige så hyggeligt!

Jeg er klar!
/Stinger

Add Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kontakt Top Gun Klubben